Fyns Vognmandsforening

Formandens beretning den 25. september 2021 på Generalforsamling

Tak for ordet
Foreningen har været ledet som følgende:
Jeg som formand, John som næstformand, Torben som kasserer, Claus, Martin, Heine og Poul som bestyrelsesmedlemmer.

Foreningen tæller i dag 97 medlemmer.
5 udmeldte og 3 indmeldte.

Sidste år måtte vi udskyde vores årlige Generalforsamling til juni måned pga. corona restriktioner, men hvem havde forventet at det skulle ske igen i år.
Det har været en hård tid på mange områder, dog har transportbranchen klaret sig relativt godt, alt taget i betragtning.

Det har været muligt at afholde 3 fysiske møder i år 2020. Det har selvsagt gjort året til et roligt foreningssår, da der ikke har været mulighed for at lave nogle aktiviteter pga. de mange Corona restriktioner.

På Regions niveau har der dog været aktivitet. Vi har været til møde i Vejle med IF-forsikring.
IF kom med et oplæg, og der blev delt erfaringer. Mødet kom i stand da IF er samarbejdspartner med DTL, og deraf har indgået en aftale med div. forpligtigelser fra begge parter.

IF ønsker selvfølgelig at få flere medlemmer, det er ikke gået helt som forventet og derfor ønskede de forslag fra os.
Meninger og erfaringer blev udvekslet, og jeg tror at begge parter fik gode forslag med hjem.

Blot som info har IF og DTL etableret et skadesudvalg, og da er vi heldig, at vi har en repræsentant fra Fyns Vognmandsforening siddende i dette udvalg nemlig Torben Andersen.

Jeg kan kun anbefale, at hvis man overvejer et forsikringsskifte, eller tjek, så tag fat i IF og få en snak eller et tilbud.

Opbygger direktivet
Vi har gjort DTL opmærksomme på, at vi ønsker de tager sagen omkring opbygger direktivet alvorligt, for personer der ikke teknisk kender til omfanget af direktivet, virker den som en god ide, men for dem der har brug for lidt anderledes / fleksible køretøjer kan det blive så dyrt, at det næsten ikke kan lade sig gøre. Vi følger sagen nøje, da vi mener at mange af vores medlemmer vil blive negativt ramt af direktivet.

Arrangementer
Vi fra bestyrelsen glæder os rigtig meget til, at hverdagen igen bliver normal, så vi kan mødes, omkring nogle arrangementer.

Her er det vi har brug for jeres hjælp vi er meget lyd høre hvilke arrangementer i kunne tænke jer der skulle blive afholdt i den nærmeste fremtid.

Samtidig har vi brug for jeres hjælp mh. til at skaffe nye medlemmer. Det er ikke alle der kan se fordelene i at være medlem, så vi skal alle ud at reklamere for os og DTL.

Det er en fordel at stå sammen og ytre meninger i fællesskab, det giver et større indtryk, og vil sandsynligvis også have større virkning.
Fremhæv alle de positive ting en forening kan, sammenhold vil være endnu vigtigere i den nærmeste fremtid med de store forandringer der er lagt op til.

I er alle velkommen til at tage fat i os.

Corona
Der er jo vidst ingen tvivl om, at det er et navn kender vi alle.
Det har krævet utroligt meget af menneskeheden, både privat og erhvervsmæssigt.
Dog ser det nu ud til at det lysner lidt i fremtiden, men jeg tror at Corona er noget vi kommer til at leve med lang tid endnu.

Mærkesager på Fyn

Udvidelsen af Motorvejen over Fyn har voldt os mange trafikale problemer ,med utallige køer, færdselsuheld og forsinkelser som har kostet vi vognmænd både penge og tid ,og måske problemer med køretiden
Vi håber at udvidelsen vil skabe bedre betingelser for afviklingen af trafikken hvis folk vel og mærke holder til højre efter endt overhaling og ikke bliver i de yderste vognbaner som de har for vane fordi de tror de ejer vejbanen

Formandsberetning DTL delen Fyns Vognmandsforening

Økonomi

Med en omfattende nedlukning af landet i foråret 2020, har Covid – 19 epidemien sat sit tydelige aftryk på dansk økonomi i 2020.

Selvom dansk økonomi generelt har klaret sig bedre end andre lande under Covid- 19-pandemien, faldt det danske bruttonationalprodukt (BNP) iflg. Danmarks Statistik med rekordhøje -7,1 procent fra 1. til 2. kvartal 2020, og selvom udviklingen efterfølgende viste en fremgang på 5,2 procent fra 2. til 3. kvartal, var den ikke tilstrækkelig til at hindre, at BNP i de tre første kvartaler af året lå 3,9 procent under de samme tre kvartaler i 2019.

Alligevel har lastbiltrafikken iflg. Vejdirektoratets trafikstatistik vist sig at være mere robust og i stand til, sammenlignet med andre dele at holde stand over for de negative tendenser.

Situationen har dog bestemt ikke været uden omkostninger for vognmandserhvervet. Afviklingen af hele minkavlerhvervet, som blev gennemført i efteråret 2020 var også et hårdt slag for vognmænd, som i et vist omfang har kørt for minkavlererhvervet, enten har måttet stoppe helt eller afskedige medarbejdere og prøve at sælge materiel, som er højt specialiseret og svært at indsætte i andre transporttyper. DTL har på baggrund af data fra bl.a. Landbrug & Fødevarer samt sin egen rundspørge anslået, at afviklingen af minkavlerhvervet vil koste vognmændene et omsætningstab på mindst 200 millioner kroner om året.
Ligeledes var nedlukningen af nordjyske kommuner , også et hårdt slag for vognmændene der er afhængige af den mobilitet , der pludselig blev stærkt begrænset. Heldigvis var denne nedlukning kortvarig , dog påførte den de berørte vognmænd store økonomiske udfordringer.

Affaldstransport

Det var positivt nyt for de affaldskørende vognmænd, da regeringen i forsommeren 2020 foreslog at bryde det kommunale affaldsmonopol på området for genanvendeligt husholdningsaffald ved at lægge op til, at private firmaer fremover skal håndtere behandlingen af danskernes genanvendelige skrald.

Udviklingen bevæger sig dog ikke kun i retning af, at affaldshåndteringen vristes ud af kommunale favntag og ud på markedet. En ny affaldsbekendtgørelse, som kommer i høring i 2021, vil give kommunerne mulighed for at indsamle erhvervsaffald blandt mindre virksomheder, hvis deres affald er husholdningslignende med hensyn til både art og mængde. Hidtil har indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald været et område med fri konkurrence.

Men affaldsbortskaffelse for en erhvervsvirksomhed rejser særlige krav omkring sortering, beholdere, materiel og flere andre ting. De private vognmænd kan levere

den løsning, som kunden har behov for. Og de kan så i øvrigt sørge for at bortskaffe på bæredygtig vis til genanvendelse. Kommunerne har ikke den samme fleksibilitet. Den 16. juni 2020 blev der indgået en bred aftale om ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” som vil medføre at der indføres ensartede kategorier for affaldssortering på tværs af landet for både husholdninger og virksomheder.

DTL’s nyhedsmedier

I det forgangne år er der sket meget med DTL’s kommunikation. DTL lancerede i foråret 2020 en ny hjemmeside, som gør det nemmere for både eksisterende og potentielle medlemmer at orientere sig, og mere synlighed omkring arbejdet i hele organisationen. Den nye side blev også ledsaget af en digital pjece og en præsentationsvideo bl.a. om DTL’s politiske arbejde og medlemsservice.

Den nye hjemmeside er en markant online- ansigtsløftning som skal være med til at medlemmerne bedre kan finde hjælpemidler samt information.

Dyretransport

Sagen om dyrs transportegnethed og chaufførernes og vognmændenes ansvar for skader, der måtte betyde, at dyrene ikke er transportegnede, fortsatte ind i 2020. Problemet er, at vognmanden bliver holdt ansvarlig for skader, som dyrene har pådraget sig lang tid før transporten. Og her gør det ikke nogen forskel, om landmandens dyrlæge forinden har erklæret dyrene egnede til transport. Det gør heller ingen forskel, om skaden er svær at se og let overses under læsningen. Dyretransportører får stadig kæmpebøder for skader på dyr, også selv om skaden er sket i stalden, og landmandens dyrlæge har godkendt dyrene til transport. Flere vognmænd hos DTL Dyr var dybt frustrerede.

I starten af februar måned vedtog Folketinget en ny dyrevelfærdslov, som skal erstatte og forbedre den mere end 100 år gamle dyreværnslov med denne ændring blev den forhadte klippekortordningen også afskaffet som var blevet indført i 2007. Klippekortordningen var rettet mod danske vognmænd og ikke udenlandske vognmænd og indvirkede i øvrigt negativt på chaufførernes og vognmændenes arbejdsmiljø – og på konkurrencen i branchen. Så afskaffelsen var længe ventet, men der er andre og lige så væsentlige problemer for dyretransportørerne såsom transportegnetheden som forsat stadig er et urimeligt ansvar, som vognmænd og chauffører bliver pålagt. I praksis er det umuligt for chaufføren at foretage en tilstrækkelig kontrol, og reglerne bør og skal ændres og gøres mere logiske, mener DTL.
Hertil kom strafferammen for ”overtrædelserne”: Hvis myndighederne under en kontrol konstaterer dyr i lastbilerne med sår, skader eller sygdom, er bøden første

gang på 6.000 kroner til chaufføren og 13.000 kroner til vognmanden. Anden gang fordobles bøderne til 12.000 og 26.000 kroner osv.

EU’s vejpakke

Den såkaldte vejpakkes indhold blev i sidst i januar måned accepteret af EU- Parlamentets transportudvalg. Måden hvorpå den fremtidige vejtransport skal foregå, blev således godkendt af EU-Parlamentets transportudvalg ved en urafstemning. Et stort skridt mod en bedre fremtid, mente DTL.

Først i juli kom vejpakken omsider parlamentarisk på plads. Et overvældende flertal i Europa-Parlamentet afviste et forsøg fra flere østlande på at forkaste aftalen om vejpakken. Et kæmpe fremskridt i retning af fair transport var dermed politisk på plads efter års tovtrækkeri og tunge procedurer. DTL betegnede det som et kæmpe fremskridt, at et stort flertal af parlamentarikerne i Europa turde sætte lovgivning bag bekæmpelsen af problemer i godstransportbranchen. Det vil med sikkerhed give resultater.

Her er, hvornår de vigtigste regler som følge af vejpakken kommer til at gælde på landevejene:
August 2020: Krav om, at chauffører får stillet kvalitetssikret indkvartering til rådighed i forbindelse med deres regulære ugentlige hviletider, herunder hviletider på mere end 45 timer i træk, hvis de afholdes væk fra egen bopæl.

Mulighed for at afholde to reducerede ugehvil i træk i international transport. Chaufførens ret til at vende hjem hver 4. uge og skærpet krav til retten til at vende hjem hver 3. uge, hvis der afholdes to reducerede ugehvil i træk.
Februar 2022: Hjemkørselskrav for køretøjet hver 8. uge. Maksimalt tre cabotageture inden for syv dage, efterfulgt af en fire-dages karensperiode, hvor køretøjet ikke må udføre cabotagekørsel i samme medlemsstat. Derudover vil de enkelte EU-medlemslande kunne bestemme, at vejbenet af kombineret transport skal omfattes af cabotagereglerne. Regler om udstationering gælder tredjelands- og cabotage- kørsel. Det betyder som hovedregel, at chauffører skal omfattes af de løn- , arbejds- og ansættelsesvilkår, der findes i det land, der køres i. Manuel registrering af grænsepassage for chauffører med analog, digital eller smart takograf version 1. Maj 2022: Udenlandske varebilsvognmænd skal have en vognmandstilladelse, hvis de fx skal køre til/fra Danmark.

August 2023: Smart takograf i nye (ikke eftermontering i gamle) køretøjer.

Senest december 2024: Eftermontering af smart takograf version 2 på lastbiler i international transport med analog og digital takograf. Chaufføren skal kunne

fremvise diagramark og data fra takografen fra de forudgående 56 dage (før 28 dage).
Senest august 2025: Opgradering til smart takograf version 2 på køretøjer i international transport.

Juli 2026: Smart takograf 2 i varebiler i international transport for fremmed regning. Men ikke alle i EU var tilfredse: EU-Kommissionens udtrykte nemlig bekymringer om, at de nye krav til lastbilers jævnlige returnering til deres hjemlande hver 8. uge og begrænsninger i kombineret transport strider mod EU’s klimamål. Kommissionen forventes i februar måned 2021 at publicere resultatet af undersøgelsen af den nye ’return of truck’ regel. Reglen, der træder i kraft fra februar 2022 betyder, at køretøjet skal returnere til etableringsmedlemsstaten hver 8. uge.

Kommissionen har meddelt, at den forbeholder sig retten til at fremsætte et nyt lovforslag afhængigt af, hvad denne undersøgelse viser. Årsagen er påstande om øget tomkørsel, som ikke harmonerer med de grønne ambitioner. Det har bl.a. medført stor lobbyaktivitet fra østlandene.

Klima og CO2

Klima og CO2 reduktion fylder utrolig meget i det politiske arbejde hos DTL.
I maj måned kom regeringen med sit klimaudspil. DTL udtrykte glæde over, at regeringen tilsyneladende droppede den CO2-afgift, som vismændene havde peget på som det vigtigste redskab til at få reduceret den danske udledning af drivhusgasser med 70 pct. frem mod 2030. DTL havde gentagne gange slået fast, at dansk enegang med højere afgifter er gift for et internationalt konkurrenceudsat erhverv. Derimod er der gode muligheder for at fremme den grønne omstilling med virkemidler, der spiller positivt sammen med branchens konkurrenceevne – og giver en positiv tilskyndelse til omstilling, påpegede DTL.
Midt i september måned spillede regeringen ud med et forslag om at indføre en kilometerafgift for lastbiler, der kører på statsvejnettet også kaldet road priecing en model, hvor lastbilerne beskattes i forhold til antallet af kørte kilometer, og i højere grad i ”forhold til de skadesomkostninger, de har for samfundet, klimaet og miljøet” .
DTL gjorde opmærksom på, at en sådan afgift vil skade udkants Danmark, dansk erhvervslivs konkurrenceevne, beskæftigelsen og øgede forbrugerpriser. Og det var en ekstrem dyr og særdeles kompliceret måde at opkræve skat på. I forvejen opkræver staten årligt cirka 50 milliarder i afgifter hos bilisterne i form af blandt

andet benzin- og dieselafgifter, registreringsafgifter, vejbenyttelsesafgifter, grønne afgifter m.m.

Miljøzoner

Efter lang tids pres fra branchen, herunder ikke mindst DTL – lagde miljøminister Lea Wermelin (S) i januar måned op til at droppe planerne om, at Euro5-biler indregistreret før 1. oktober 2009 ikke må køre i miljøzonerne.
Oprindeligt var det meningen, at bilens registreringsdato og ikke dens miljønorm, skulle være afgørende for, om den skulle have lov til at køre ind i miljøzonerne eller ej. Det fik mange vognmænd til at frygte for deres økonomi men til alles lettelse blev det droppet.

Men da lovforslaget om miljøbeskyttelsesloven vedrørende miljøzoner blev fremsat i april måned, var det blevet strammet i forhold til det lovforslag som regeringen sendte i høring i januar. Det havde nemlig pludselig reduceret omstillingsfristerne for vognmændene, hvilket ville give vognmændene store udfordringer – ovenikøbet midt i en økonomisk vanskelig tid.

DTL fandt fremrykningen af frister om omstilling til skærpede miljøzoner dybt problematisk og skrev om sagen til miljøministeren. Den korte frist udgør et særligt stort problem for vognmænd med specialkøretøjer. Specialkøretøjer er lastbiler med særlige opbygninger, fx slamsugere, kraner og flyttebiler.
Trods protester fra DTL og erhvervslivet blev der den 4 juni vedtaget nye, skrappe regler for bl.a. lastbiler i de større byers miljøzoner. Vedtagelsen af de nye regler lægger et stort pres på myndighederne, for hurtig sagsbehandling af dispensationsansøgninger.

Social dumping

Årsskiftet førte til afgørende politiske opgør om underbetalte udenlandske chauffører i Danmark: En politisk aftale i Danmark og kompromisset om EU- vejpakken.
Trods rysten på hånden og nogle lidt besynderlige reservationer i processen, valgte Venstre og Dansk Folkeparti alligevel at indgå i en aftale med regeringen, der skulle sikre, at udenlandske chauffører, der kører indenrigskørsel i Danmark, ikke kan gøre det til dumpingpriser i fremtiden. De skal nemlig fremover aflønnes på dansk niveau. En kæmpe sejr for kampen mod social dumping, mente DTL, der fandt det godt med en bred aftale om udstationeringsloven og godskørselsloven.

Det endelige lovforslag blev vedtaget i Folketinget i juni måned og blev fra mange sider betegnet som en stor sejr for de danske vognmænd. Chauffører fra udlandet kan ikke længere løndumpe, når de kører indenrigstransporter (cabotage og

kombitrafik) i Danmark. Dermed kom dansk vognmandserhverv et skridt nærmere fair konkurrence på de danske veje.
Loven indeholder følgende elementer:
Danske vognmænd skal som betingelse for at få og opretholde en godskørselstilladelse enten følge et omkostningsniveau, der ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de kollektive overenskomster for chauffører indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på transportområdet eller være omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.

Udenlandske vognmænd, der udstationerer chauffører til at udføre cabotagekørsel eller kombineret transport (vejdelen) i Danmark, skal aflønne deres chauffører med en omregnet timesats, som bliver fastlagt på baggrund af samme omkostningsniveau, som følger de mest repræsentative overenskomster på transportområdet. Minimumstimesatsen for aflønning af chauffører, der udfører cabotagekørsel med gods eller vejdelen af kombineret transport, øges den 1. marts 2021 fra 163,50 kr. til 168,56 kr.

Til brug for myndighedernes kontrol bliver der indført en ny registerløsning, hvor udenlandske vognmænd skal anmelde en række oplysninger, når deres chauffører kører kombineret transport eller bus- og godscabotagekørsel i Danmark. Udenlandske vognmænd bliver underlagt en række dokumentationskrav til brug for myndighedernes kontrol på området.

Loven trådte i kraft 1. januar 2021.
I samme ombæring, dvs. fra 1. juli 2021, vil også danske vognmandsvirksomheders overholdelse af lønniveauet i de mest repræsentative overenskomsterne komme i fornyet fokus hos myndighederne.

Jeg vil gerne takke min bestyrelse og DTL regions Syds kontor for et godt og meget konstruktivt samarbejde i året der er gået

Og med disse ord vil jeg overlade min beretning til generalforsamlingen